Sådan passer I på jeres relationen, når I er ude sammen

Frisk fra terapisessionerne vil jeg lige dele et tema med dig, som fylder i flere af jeres parforhold lige nu. Det handler om jalousi og de svære følelser, der kan fylde, når I er ude sammen. 

Midt i oplevelserne med andre kan det nemlig være let at blive overvældet. 

Jeg anbefaler derfor alle par, jeg har i terapi at lave et rum til at tjekke ind, mærke hinandens nærvær og hvad, der ellers rører sig. Et rum  hvor relationen kan lande og trække vejret. Jeg kalder det osteklokke-kærlighed: En lille boble af tryghed og nærvær, som kun tilhører jer, selv når I leger og udforsker åbent sammen.

Det er ikke en begrænsning, men en måde at passe på hinanden, på jer, og på det, I har sammen. 


Det her sker hos jer: 

I fortæller mig, at når I er ude sammen – til eksempelvis events, swingerklubber, nytårsretreats, sexfester og andre lignende sexpositive events, hvor I dyrker jeres åbne parforhold, så er der nogle temaer, der fylder hos jer:

  • Jalousi, når du ser din partner med en anden. Alle de tanker og følelser, der opstår – også de historier, du kommer til at digte. 
  • Det selektive syn på oplevelserne, hvor du ser alt det gode din partner oplever, og du selv ikke oplever. Eller hvor du kun ser de ting, der kan forstærke din jalousi. 
  • Misundelse, når din partner har oplevelser, du også gerne ville have.
  • Følelsen af at være udenfor. Den der helt barne-agtige følelse, lidt som frygten for ikke at blive valgt i gymnastikstimerne.
     
  • Overansvar for din partner, fordi du er nervøs for om dine handlinger påvirker din partners følelser. 
  • Nedlukning. Du bliver overvældet af situationen og mister kontakten til dig selv, du oplever, at dit system lukker ned og du går i en frys-respons. Flere af jer beskriver det som om, at der er en hård sten i brystkassen og, at I hverken kan sige eller gør noget. 
  • Skænderier, som eskalerer fordi I begge er akitveret, måske lidt trætte og overstimulerede, udsat for mange sanseindtryk, der gør det svært at sortere, lidt jaloux og måske også savner tosomheden lidt, selv oplevelsen er spændende. 

Der er en rodårsag bag alle ovenstående tilfælde, og dem hjælper jeg jer med i terapien. Men når I er ude på oplevelser og jeg ikke lige kan være der og støtte jer, så deler jeg her en lille “How To”, som I kan tage med jer. 

Det er et kærligt og støttende rum til jeres tosomhed, midt i mængden, som jeg kalder Osteklokke-kærlighed. ed.

Hvad er Osteklokke-kærlighed?

For mig er billedet af en osteklokke en virkelig fin isolering, der adskiller noget udefrakommende fra det, som er inde i osteklokken. Så Osteklokke-kærlighed er et særligt rum, I skaber og tjekker ind I, hvor I isolerer jer fra omverdenen. 

Isolation kan lyde intenst og have en negativ klang. Tænk derfor på billedet af osteklokken, for at få det positive billede. For det er isolation det her rum kalder på. 

Vi mennesker er sensitive over for energier. Det handler ikke om spiritualitet på nogen måde. Det handler om, at vi er skabt til at afkode og mærke alt det usagte. Men mange af vores afkodninger vil gå igennem vores egen lille personlige google translate, hvor vi ikke afkoder begivenheden neutralt, men dybt “forurenet” af gråzonerne i vores selvværd. Vores nervesystem er på, så længe vi er blandt andre.

Derfor handler det her rum om, at I trækker jer væk og skaber et rum, hvor intet andet kan forstyrre jeres tosomhed. 

Helt konkret:

  • Flyt jer fysisk væk fra de andre. Find et andet rum, lås døren, kravl under jakkerne i garderoben, sæt jer ud i græsset, i bilen eller hvad end, som er muligt. Det kan være nødvendigt at være kreativ, alt efter hvad lokationen byder på af muligheder. 
  • Sørg for, I ikke bliver forstyrret. Tryghed og ro er essentielt for jeres rum.

Sådan gør I

1. Mærk før I taler!

    Når I har skabt det fysiske rum, starter I med stilhed (og eventuelt dagbog). 

    Stilheden er for at høre alt det, der larmer inde i dig, som du ikke kunne høre, da du var ude blandt andre.

    Visualiseringsøvelse:
    
    Forestil dig, at du ligger dig ned og nu begynder alle dine følelser indeni at koge og boble. Jo mere de koger, des mere når boblerne overfladen og her bliver de til damp, der afgives fra forsiden af din krop. Se billedet for dig, og visualiser, at dine følelser og ophobet energi, du har taget med dig, får lov til at forløse sig på denne måde.
    
    Hvis du taler med din partner direkte, inden du har haft en stund for dig selv til at forløse, så vil der være for højt tryk på de ord, du sender til din partner, og de vil ofte ikke være et udtryk for det, du egentlig føler men snarere et udtryk for et overpres inde i dig. Den form for kommunikation fører oftere til konflikt end forståelse. 
    

    DAGBOGSTIP:
    Hvis du ikke er til visualiseringer kan en dagbog være en god ide. Sæt dig og skriv alt det, der bare falder dig ind.

    Selvom I er i ro og/ eller skriver, er det stadig meningen, at I skal sidde sammen. Det giver ro og tryghed til nervesystemet, at I har hinanden i nærheden, især hvis jalousi, usikkerhed og misundelse er følelser, der fylder. Der er en særlig tryghed i at vide, at der lige nu ikke er nogen risiko for at blive aktiveret eller udfordret på nogen af de følelser.

    2. Skab oxytocin-kontakt

    Oxytocin er dit tilknytningshormon.

    Det frigives i din krop, når du oplever nærhed, tryghed, berøring eller tillid, og det styrker følelsen af forbindelse, samhørighed og tillid mellem dig og din partner – hvilket er lige præcis det, vi ønsker med denne osteklokke-boble I laver. 

    Mine anbefalinger til oxytocin-kontakt:

    - Øjenkontakt i min. 30 sekunder. 

    – Kram i min. 1 minut (Indtil kroppen “giver slip”)

    – Pande mod pande, hånden på hinandens hjerter, træk vejret sammen. 

    3. Kærlig sharing 

    Nu er det tid til at sætte ord på. Når din krop er i ro, du har frigivet dine følelser og I har skabt oxytocin kontakt, så er det tid til at sætte ord på, hvad, der rører sig. 
    Her er tre mulige metoder:

    – Tal frit. 

    – Lav sharing i 3 minutter. Den anden lytter uden at kommentere. Skift. 

    – Besvar spørgsmålene: Hvad føler jeg? Hvad har jeg behov for? 

    Det åbne forhold kræver kompetencer – Har I dem?

    At være i et åbent parforhold kræver kompetencer, I sjældent har, første gang I kaster jer ud i det. Så en del af jeres åbne forhold vil være “learning by doing”, og det er normen for de fleste. Samtidig er det vigtigt, at I tjekker ind og lige gøre status på, om I har de kompetencer det kræver, at lege på det niveau, I ønsker. 

    Det er nemt at lade sig rive med. Og jeg ser gang på gang par slå sig på, at de bliver forført af de gode oplevelser, med det resultat, at deres egen tosomhed bliver overkompliceret af lange snakke, smerte og følelser, der fylder det hele. 

    Det kræver nogle gange ikke mere end, at I runder en terapisession eller to for at få hjælp til at løfte jeres kompetencer til det næste niveau for, at det ikke skal være unødvendigt svært, og at jeres følelser og deraf parforhold, ikke skal lide en unødvendig last. 

    Og hey – så husk lige på, at I klarer det helt utroligt sejt! 

    Det åbne parforhold er spændende og livgivende. Men det er altså bare lidt en udfordring, at se din partner udfolde sig for øjnene af dig. Det er helt normalt at have det sådan! 

    Du klarer det godt! 

    Jeg hepper på dig!

    Kærligst 
    Alexandra Viktoria 
    /Cert. Sexolog 

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Follow Us -
    Ig