NRE, Aftercare og et hav af hormoner. Det her SKAL du vide, når du dyrker BDSM.
New Relationsship Energy (NRE) er betegnelsen for den energi, der opstår i nye relationer. I det monogame regi kalder vi det ganske enkelt bare at være forelsket.
I de åbne parforhold, ser vi lidt mere nuanceret på det, og navngiver den specifikke energi, der opstår og som kan adskille sig fra forelskelsen. NRE er nemlig den helt initiale energi du oplever, og her kræver det bevidsthed ikke at føre den videre til forelskelse og tilknytning, hvis dette ikke er en mulighed i dit åbne forhold.
Den hormon cocktail du oplever i starten af nye relationer, behøver ikke føre til forelskelse hvis du er opmærksom på at hacke din biokemi. Du skal ganske enkelt sørge for god aftercare til dig selv, når du har været sammen med din relation.
- Den fysiske del af aftercare handler om nemlig lige netop om at bringe biokemien tilbage til udgangspunktet.
- Hvor den psykologiske del af aftercare handler om igen at adskille din energi fra den synergi, du indgik i med din relation.
Så hvad sker der?
- Dopamin og nordadrenalin frigives i store mængder. Det er de hormoner, der giver “sommerfuglene i maven”-følelsen. Altså spænding, massiv glæde, forventning, hjertebanken.
- Oxytocin og Vasopressin frigives og skaber forbindelse og tilknytning.
Hos kvinder kan oxytocin have en mere tydelig sammenhæng med følelsesmæssig tilknytning og kropslig respons, blandt andet fordi hormonet interagerer med østrogen.
Hos mænd påvirker testosteron og andre systemer, hvordan oxytocin virker, hvilket kan ændre både timing og oplevet effekt. - Testosteron frigives og øger vores fysiske og seksuelle tiltrækning til hinanden.
Ovenstående er de hormoner, der til sammen bidrager med en dejlig følelse – den vi kalder NRE eller forelskelse. De ændrer følelsen i kroppen – lidt som hvis du tager en pille.
Og forestil dig reklamen for sådan en pille. Den ville være fyldt med smil, gåture på stranden i solnedgangen, blafrende kjoler og en mand med opknappet skjorte og perfekte hvide tænder.
Forestil dig så indlægssedlen med alle bivirkningerne!
For ja, der er også bivirkninger ved NRE og forelskelse, og de skyldes frigivelsen af kortisol. Her kan du opleve forstyrret søvn og ændret appetit. Du kan have svært ved at fokusere og passe din hverdag generelt. Du kan opleve humørsvigninger og forstærkede reaktioner.
– Ja det følger faktisk med og i det åbne forhold, vil det ikke kun påvirke dig, men også din partner og din familie. Derfor er det så utrolig vigtigt, at du har godt styr på, hvordan du selv fungerer.
Alt det her kan du i virkeligheden overføre til BDSM og aftercare. Det er nemlig de samme hormoner, men forestil dig at du i reb, med needleplay, med spanking og magtdynamikker bare skruer gevaldigt op for volumenknappen på ALLE hormonerne.
BDSM er ikke for sjov! Det er for fornøjelsen, ja! Men det kræver altså ansvar.
Både ansvar i forhold til at vide hvordan du selv fungerer og hvordan du tager dig bedst af dig selv, men også ansvar fra den person, du leger med.
HUSK at få al den information du skal bruge, for at være tryg hele vejen rundt – ikke kun mens legen står på.
En overraskende stor del af mit arbejde som sexolog handler om at hjælpe mennesker, der har dyrket BDSM og har følelsesmæssige eftervirkninger, fordi der ikke er lavet ordentlig aftercare.
Jeg kunne drømme om at aftercare blev et helt modul i BDSM klubberne, som var obligatorisk. Det er vigtigt du ved hvordan du reparerer efter lege med skam og magt. Det er vigtigt at vide hvordan I skiller jeres energier ad igen, og giver den submissive sin egen autonomi tilbage.
Der er mange ting, der er vigtige og jeg håber dette skriv, har givet dig lidt refleksioner omkring aftercare og din rolle i dine BDSM dynamikker. Som jeg siger til alle par jeg arbejder med: Gør jer UMAGE!!! Virkelig. For dig selv, for hinanden. Vi er mennesker, og det er så vigtigt at vi passer godt på hinanden, så det bliver ved med at være en fornøjelse at udforske seksualitet.
Kærlig Hilsen
Cert. Sexolog Alexandra Viktoria
-
NRE, Aftercare og et hav af hormoner. Det her SKAL du vide, når du dyrker BDSM.
NRE, Aftercare og et hav af hormoner. Det her SKAL du vide, når du dyrker BDSM. New Relationsship Energy (NRE) er betegnelsen for den energi, der opstår i nye relationer. I det…
-
Sådan passer I på jeres relationen, når I er ude sammen
Sådan passer I på jeres relationen, når I er ude sammen Frisk fra terapisessionerne vil jeg lige dele et tema med dig, som fylder i flere af jeres parforhold lige nu. Det handler om…
-
Er du (u)tro?
Er du (u)tro? I samtalen om utroskab ligger først og fremmest samtalen om hvad troskab er for dig – og for jer – i jeres relation. Det er et emne, mange par glemmer,…
