Undervisning og forløb for voksne par, der vil skabe et sexliv, de faktisk har lyst til
Mange par tror, at noget er galt med dem, fordi sex er blevet besværligt, sjældent eller fyldt med pres.
Sandheden er, at sex i parforhold er svært – og det er ikke kun på grund af manglende lyst, men fordi I har et sexliv, der ikke passer til jeres fælles seksualitet.
Dette forløb er til jer, der vil give jeres sexliv ny opmærksomhed og så sex ikke længere er en pligt, men er noget I bare ikke kan lade være med at have.
Når sex bliver noget, man skal – i stedet for noget, man har lyst til
For mange par glider seksualiteten stille og roligt fra noget legende og levende til noget, der skal passes ind mellem arbejde, børn, træthed og hverdagslogistik. Ikke fordi kærligheden forsvinder – men fordi sex sjældent får den opmærksomhed, det faktisk kræver.
De færreste har lært, hvordan man taler om sex i et parforhold. Derfor bliver tavshed ofte strategien. Man håber, at lysten vender tilbage af sig selv, eller at problemet går over, hvis man lader være med at røre ved det.
Men det, vi ikke taler om, udvikler sig sjældent i en retning, der føles god.
Mange par ender med at:
- Dyrke den samme sex i årevis uden at tale om den
- Undgå emnet, fordi det føles sårbart eller konfliktfyldt
- Have sex af pligt – og føle skyld, når lysten udebliver
Problemet er sjældent, at den ene har for lav lyst.
Problemet er, at sexlivet ikke længere føles nærende, men drænende.
Et sexliv, der føles som en opgave, er ikke et sexliv, der inviterer til lyst. Og når sex forbindes med pres, forventninger eller dårlig samvittighed, er det helt naturligt, at kroppen trækker sig. Det er ikke et tegn på, at noget er galt med dig – men på at sexlivet ikke længere føles trygt, frit eller meningsfuldt.
Et sexliv skal ikke være noget du føler, du har pligt til. Det skal være noget, du slet ikke kan lade være med at have. Derfor er det vigtigt at have en kontinuerlig samtale om sex og intimitet i parforholdet, så sexlivet hele tiden kan følge med jer, der hvor i er. Sex er sundt for kroppen og sindet. Når det praktiseres på en måde, der faktisk passer til jer, er sex også noget, der giver overskud!
Sexlivet skal kunne bære lyst
I dette forløb arbejder vi ud fra en grundlæggende præmis:
Lyst opstår ikke af sig selv – den skabes af et sexliv, der er værd at have.
Når sex bliver noget, man glæder sig til, noget der giver mere energi end det tager, bliver lyst ikke længere et problem, der skal løses – men et resultat af det, I bygger sammen.
Seksualitet som et fælles ansvar
I dette forløb arbejder vi med seksualitet som noget, der opstår mellem jer – ikke som et individuelt problem, der skal løses hos den ene.
Det betyder, at fokus ikke er på, hvem der vil mest eller mindst, men på hvordan jeres dynamik, vaner og fortællinger om sex påvirker lysten hos jer begge.
Når seksualitet bliver et fælles projekt frem for et individuelt ansvar, skaber det ofte mere ro, mere nysgerrighed og mindre skyld.
Sex er svært i parforhold – og det er normalt
Noget af det, der rører mig mest i mit arbejde, er hvor mange par der tror, de er alene med deres udfordringer. At alle andre har mere lyst, bedre sex og færre konflikter.
Sandheden er, at sex i lange parforhold ofte bliver komplekst. Lyst ændrer sig. Kroppe ændrer sig. Livsfaser ændrer sig. Og uden et fælles sprog for seksualitet kan selv små forskelle vokse sig store.
Det betyder ikke, at jeres sexliv er ødelagt. Det betyder, at det har brug for opmærksomhed – på samme måde som relationen, kommunikationen og hverdagen har.
Når sex bliver gentagelse frem for forbindelse
Mange par dyrker den samme sex i ti, femten eller tyve år – uden nogensinde rigtigt at have talt om, hvad de egentlig har lyst til. Ikke fordi nysgerrigheden mangler, men fordi det kan føles sårbart at åbne munden.
Over tid kan gentagelsen skabe afstand. Sex bliver forudsigeligt. Måske effektivt. Måske trygt. Men ikke nødvendigvis levende.
I forløbet undersøger vi ikke, hvordan I burde have sex, men hvordan jeres seksualitet faktisk ser ud – og om den stadig passer til dem, I er i dag.
Jeg støtter jer i at designe jeres sexliv på ny!
Undervisning med substans – ikke terapi
Forløbet adskiller sig fra terapi ved at være mere workshoporienteret. Forløbet består af samtaler og undervisning, hvor I:
- Får viden om jeres erotiske profiler og lærer jeres individuelle og fælles seksualitet at kende.
- Får kommunikative redskaber til at gøre samtalen om sex til en naturlig del af jeres parforhold.
- Bliver introduceret til nye måder at forstå lyst, intimitet og seksualitet på
- Tager temperaturen på jeres nuværende sexliv – uden skyld og skam
- Skræddersyer det sexliv, der passer til jer og lærer, hvordan I kontinuerligt tilpasser det jeres livsfaser.
Fokus er fremadrettet: Hvad vil I skabe?
Arbejdshæfte og øvelser til hjemmebrug
Som en del af forløbet får I et arbejdshæfte med refleksioner og øvelser, som:
- Understøtter undervisningen
- Giver jer noget konkret at arbejde med mellem sessionerne
- Hjælper jer med at omsætte viden til praksis i jeres hverdag
Øvelserne handler ikke om at skulle have mere sex – men om at skabe bedre forudsætninger for, at sex kan opstå naturligt.
For mange er det en lettelse at opdage, at de ikke skal presse sig selv til lyst, men i stedet kan være nysgerrige på, hvad der skal til, for at lyst kan få plads.
